Jonas Salk, opfinderen af vaccinen mod polio, stillede engang det vigtige spørgsmål: “Er vi gode forfædre?” Det er et spørgsmål, der får os til at stoppe op og reflektere. Træffer vi de valg, der vil være gavnlige for vores børn, børns børn og generationer endnu længere frem? Er vi virkelig opmærksomme på de langsigtede konsekvenser af vores beslutninger i dag?

Forfatteren Roman Krznaric påpeger, at vi som samfund skal blive bedre til at tænke langsigtet og tage hensyn til de kommende generationer, der endnu ikke er født. I en verden, der prioriterer hastighed, effektivitet og kortsigtet gevinst, er det blevet stadig sværere at opretholde et langsigtet perspektiv. Men netop i en tid, hvor fremtiden synes at komme “imod” os hurtigere end nogensinde, er det vigtigere end nogensinde at værdsætte langsigtet tænkning.

Som Krznaric beskriver det, behandler vi fremtiden ofte som en fjern og isoleret enhed, som vi frit kan udnytte – et sted, hvor vi kan efterlade økologisk forringelse, teknologisk risiko og atomaffald, uden at skulle tage ansvar for konsekvenserne. Dette synspunkt kan virke farligt, når vi overvejer de langvarige virkninger, vores beslutninger har på fremtidige generationer.

I dag ser vi, at både nationale og internationale domstole i stigende grad træder til for at beskytte fremtidige generationer, især i forbindelse med miljø- og klimasøgsmål. Et væsentligt princip, der vinder indpas, er “intergenerationel byrdefordeling”. Dette betyder, at den nuværende generation har et ansvar for at undgå at pålægge fremtidige generationer uforholdsmæssige byrder. Konsekvenserne af nutidens fejltagelser – hvad enten det er i form af klimaændringer, miljøødelæggelser eller teknologiske risici – vil i stigende grad blive båret af dem, der endnu ikke er født.

Hvad betyder dette for ledere? For ledere i både private og offentlige sektorer er det altafgørende at indarbejde langsigtet tænkning i beslutningsprocesserne. Det er nemt at blive fanget i jagten på kortsigtede resultater, men i en verden, hvor risici som klimaændringer og social ulighed vokser, kræver det mod og visdom at træffe beslutninger, der vil sikre en bæredygtig fremtid.

Ledere skal derfor aktivt arbejde for at indføre langsigtede perspektiver i deres strategiske beslutninger og samtidig sikre, at de ikke kun fokuserer på økonomiske gevinster på kort sigt. Det er nødvendigt at skabe en balance mellem nutidens behov og fremtidens udfordringer. Ledere, der formår at integrere et intergenerationelt perspektiv, vil ikke blot beskytte deres organisationer, men også bidrage til at sikre en bæredygtig og retfærdig verden for kommende generationer.

Som samfund og som ledere står vi overfor en udfordring: At vi ikke kun træffer beslutninger for os selv, men også for de generationer, der kommer efter os. Vores valg i dag kan forme fremtiden for de næste mange århundreder – og vi har et ansvar for at være gode forfædre.

Vi fodrer skumfidushjernen, men burde træne eg-hjernen

Ifølge Krznaric har vi som mennesker både en eg-hjerne (acornbrain) og en skumfidushjerne. Forskellen på eghjernen og skumfidushjernen stammer fra et begreb, der beskriver, hvordan vi som mennesker reagerer på langsigtede versus kortsigtede belønninger.

Eghjernen repræsenterer den del af vores hjerne, der er fokuseret på langsigtet tænkning og planlægning. Den er forbundet med eftertænksomhed, tålmodighed og evnen til at træffe beslutninger, der gavner os på lang sigt. Ligesom et egetræ, der vokser langsomt og kræver tid og pleje for at blive stort og stærkt, så arbejder eghjernen på at skabe værdi og resultater over tid. Nogle af vores investeringer vil vi aldrig selv indfri resultaterne af. Tænk selv på de forrige generationer der byggede historiske monumenter, der etablerede vores infrastruktur, blev skolelærer og bidrog til kommende generationers udvikling eller kæmpede for sociale rettigheder?

Skumfidushjernen, derimod, repræsenterer den del af hjernen, der er fokuseret på kortsigtede belønninger og øjeblikkelig tilfredsstillelse. Navnet stammer fra et berømt psykologisk eksperiment (skumfidus-testen), hvor børn blev bedt om at vente med at spise en skumfidus i et stykke tid for at få to skumfiduser i stedet. Skumfidushjernen søger hurtigt belønnende handlinger og kan være svær at kontrollere, når den er opmærksom på de hurtige, umiddelbare fordele. Denne del af hjernen stimuleres ved hurtig indtjening, maksimum profit og gevinster på aktier.

I det moderne samfund er vi ofte mere tilbøjelige til at bruge vores skumfidushjerne, da vi konstant bliver bombarderet med stimuli og muligheder for øjeblikkelig belønning – såsom sociale medier og hurtig fortjeneste. Eghjernen kræver derimod mere tålmodighed og langsigtet planlægning, hvilket kan være sværere at opretholde i en verden, der prioriterer hurtige resultater og øjeblikkelig tilfredsstillelse.

At træne eg-hjernen kræver at vi har adgang til metoder der kan hjælpe os på vej og at have fremtidens generationer med i beslutningsprocesser, det kan være at lave scenarietræning, at spille rollen som en fremtidig generation, at tage unge med helt ind i det strategiske rum eller benytte sig af betænkningstid, “talen til fremtidens generationer” og multi-perspektiver. Det kan være at arbejde med moral, etik og fremtidsværksteder. Mulighederne er mange og effekterne store af denne form for træning.

Når jeg opfordre til at træne eg-hjernen og den langsigtede tænkning, så skyldes det også at denne form for tænkning har en stærk forbindelse til håb, fordi det giver os mulighed for at se ud over de umiddelbare udfordringer og finde en vej fremad, der kan føre til en bedre fremtid. Når vi træffer beslutninger med tanke på kommende generationer, kan vi skabe løsninger, der ikke kun adresserer de problemer, vi står overfor i dag, men sågar igangsætte transformationer af vores økonomiske, sociale og økologiske forhold. Disse transformationer er omfattende, langsigtede og besværlige. Men alternativet kan betyde at vi efterlader mere affald end rigdom til fremtidens generationer.

Regenerative Good Growth

Begrebet “vækst” har en tendens til at dele snarere end at forene, og det er bekymrende at se både de klimamæssige ødelæggelser ved økonomisk vækst, men også tiltagende skel mellem rig og fattig.

Der er heldigvis tiltagende opfodringer til at erstatte BNP med såkaldt “RGG” (Regenerative Good Growth), som fokuserer på de tjenester, der leveres af fem kapitaler: naturlig, social, menneskelig, kulturel og bæredygtig fysisk kapital. RGG tilbyder med andre ord et håbefuldt alternativ til de traditionelle økonomiske modeller, der har domineret de seneste årtier. I stedet for at fokusere på konstant vækst og udvinding af ressourcer, understøtter RGG en økonomi, der er bæredygtig og i harmoni med naturen. Ved at skabe cirkulære strømme af energi, ressourcer og penge, fremmer RGG en økonomi, der ikke kun opfylder nutidens behov, men også beskytter og genopbygger de ressourcer, som kommende generationer vil have brug for. Dette skaber en dyb følelse af håb, fordi det giver en vision om en fremtid, hvor økonomisk udvikling ikke sker på bekostning af planetens sundhed eller kommende generationers velfærd.

I stedet for at se vækst som en kortsigtet gevinst, anerkender RGV, at vi har et ansvar for at sikre, at vores handlinger i dag skaber en bæredygtig og blomstrende fremtid for alle. Det betyder, at vi kan begynde at arbejde hen imod en fremtid, hvor både mennesker og natur trives, og hvor håb for fremtiden ikke bare er en idealistisk drøm, men en praktisk og opnåelig virkelighed.

Jeg har til artiklen brugt følgende kilder:

Roman Krznaric ” The Good Ancestor – How to think longterm in a short-term world”

EU Fit for Future Generations Briefing by the Future Generations Initiative to Commissioner Micallef: https://fitforfuturegenerations.eu/wp-content/uploads/2025/02/Micallet-briefing-web-edition-February2025.pdf

How the Concept of “Regenerative Good Growth” Could Help Increase Public and Policy Engagement and Speed Transitions to Net Zero and Nature Recovery https://www.mdpi.com/2071-1050/17/3/849

Podcasten: The Long Time Academy, afsnit 1 og 2.